I fortrolighedens tegn.

Jeg ved ikke om I ved det, men for noget tid siden, eller det er vel et par år siden, blev jeg spurgt i Brugsen ‘Undskyld, er det Deres stok’.

Dette fortalte jeg forleden, i al fortrolighed, og sagde at jeg var super glad for at arbejde hjemmefra, for så behøvede jeg ikke gå så meget ud og kunne derved undgå en del af disse kommentarer. I mængden er også ‘Hvorfor har den lukkede øjne?’

Jeg øste ud af mit blødende hjerte, kun for at opleve at det blev fortalt videre og jeg modtog den flabede sms, fra 3.part ‘Hej. Der ligger en stok her i min opgang, tænkte på om det måske er Deres?’.

Klokken sent om aftenen kan jeg lige lægge mig til at sove på den. Snøft, siger jeg bare, snøft.